Stenalderen i Grønland er tæt knyttet til præcis den plads vi står ved nu – Sermermiut.
Det var her, at arkæologiske udgravninger i starten af 1950-erne, viste den fine stratigrafi, som klarlagde Grønlands forhistorie. Ca. 2,5 meter under den nuværende græsbegroede overflade ligger et gammelt kulturlag indeholdende redskaber og levn fra Saqqaq-kulturen, den ældste af to stenalderkulturer i landet. Saqqaq menneskene kom, ligesom alle øvrige inuitiske kulturer, vestfra og kom til Nordvestgrønland via Ellesmere Island. Det skete for ca. 4.500 år siden. Boligformen dengang var en teltkonstruktion både sommer og vinter. Vi kan i dag genkende deres boliger på en speciel midtergangsstruktur, som har gjort at afbrænding i midten af boligen har givet varme, lys og mad. Saqqaq-kulturen var udbredt til det meste af Grønland og forblev i landet frem til ca. år 1.000 før vor tidsregning.
Saqqaq-kulturen blev efterfulgt af Dorset-kulturen, som også var en stenalderkultur, hvor flint-lignende materialer blev brugt til produktion af redskaber. Også denne kultur udbredte sig til det meste af Grønland og den var i landet i perioden fra 800 år før vor tidsregning frem til år nul.
Efter Dorset-kulturen forblev Sermermiut ubeboet i over tusind år. Omkring år 1300 e.v.t. bosatte Thule kulturens Inuit sig på stedet og fortsatte med at bo i området helt op til midten af 1800-tallet. Den nuværende grønlandske befolkning er direkte efterkommere af Thule kulturens Inuit.
Nu skal vi videre og vi går op ad trappen ovre i hjørnet. Ovenfor trappen kommer vi til den fantastiske udsigt over isen. Men vi kommer også til et andet stop på ruten, nemlig den såkaldte Kællingekløft. Ved Kællingekløften vil jeg fortælle om en en praksis som Inuit havde før i tiden – en praksis der handler om selvmord. Hvis du ikke har lyst til at høre nærmere om dette emne vil jeg foreslå dig at springe fortælling nr. 8 over her i Audio Guiden og i stedet gå til nr. 9