Velkommen til lydfortællinger langs Silkeborg Langsø!
Cykelruten fører dig forbi ti spændende fortællinger om alt fra stenalderjægernes 9.000 år gamle bopladser til gavlmaleriet ”Kamphaner” fra 1996. Ruten går gennem et varieret landskab, hvor du får set flere forskellige dele af byen, fantastisk natur og selvfølgelig nogle af de vigtigste historiske steder langs søens bred.
Vi anbefaler, at du tager turen omkring søen på cykel med din smartphone (gerne med høretelefoner), så du kan høre fortællingerne lige dér, hvor de har fundet sted. Under hver lokalitet finder du et kort med forslag til, hvilken rute du skal tage til det næste stop. Fortællingerne kan høres i vilkårlig rækkefølge, og det er dermed også muligt fx at dele den ca. 11 km lange tur op i to ved at benytte Viborgbroen.
Rigtig god tur!
---
Turen er lavet som led i projektet "I fortidens fodspor", der er et samarbejdsprojekt mellem Museum Silkeborg, Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen og er støttet af Nordea-fonden (https://www.museumsilkeborg.dk/i-fortidens-fodspor). Fortællingerne er skrevet og indtalt af Karen Rysgaard og Nina Helt Nielsen fra Museum Silkeborg og er lavet i samarbejde med Silkeborg Arkiv. HeySound har stået for klipning, musik og lydeffekter. Turen blev lanceret i anledningen af Silkeborg Cykelfestival og Outdoordage i Silkeborg 2021 og blev støttet økonomisk af Silkeborg Kommune.