Et hurtigt blik ud over Diskobugten viser os, at langt de fleste isfjelde er hvide som sne. Her har vi derfor samlet et stykke op, der er brækket af netop sådan et hvidt isfjeld. Og kom nu tæt på og se, hvordan overfladen af et isfjeld ville se ud, hvis du kom helt tæt på det.
En af de ting, der gør denne isklump hvid, er lysets brydning dels i selve isen, men også i de mange indespærrede bobler – og vi ved fra fysikken, at det, at vi ser en hvid overflade i virkeligheden, betyder, at alle solens stråler reflekteres og sendes tilbage fra isen.
Denne is, den er blevet til på indlandsisen ved ophobning af mange års snefald. Det hober sig faktisk så meget op, at isen nogle steder er hele 3,2 km. tyk. Og det er tydeligt, at disse enorme mængder sne også vejer ret meget. Vægten bevirker, at der skabes et stort tryk nede i isen – et tryk der får snefnuggets krystalstruktur til at hænge sammen med de andre og alt i alt skabe en hård isstruktur – Processen hvor sneen går fra at være løs firn til fast is foregår nede i ca. 80 meters dybde og det er også her, at luften bliver lukket inde som bobler i isen. Når man undersøger isen, er det vigtigt at huske dette, altså at luften først er indlejret fast i isen på 80 meters dybde, hvor selve sneen allerede kan være over 100 år gammel.
Hvis du vil finde ud af, hvor gammel isen er, skal du til et lidt mere sofistikeret laboratorium end dette. I et laboratorium ville det være muligt at analysere isen grundigt og ved at se på f.eks. indholdet af syre og andre parametre er det muligt at bestemme alderen.
En anden vigtig analyse, der kan laves på isens luftindhold, giver os et fingerpeg om klimaet på det tidspunkt, hvor luften blev indesluttet i isen. Man kan ikke aflæse luftens temperatur direkte, men ud fra en analyse af luftens ilt-sammensætning kan man komme frem til hvilken temperatur, der var i skyen, hvor snefuggene blev dannet.
Vi vil generelt betragte den hvide is her for at være fra tiden efter sidste istid – og den vil dermed have en alder på op til 12.000 år.